I ferieloven arbejdes der med ferie og gammel ferie. Det vil sige at der er ferie, der vedrører det tidligere ferieår og som skal afvikles inden en given dato.

Mere konkret: Optjening af ferie løber fra 1/9 til 31/8 året efter. Når det nye ferieår begynder, har man så ny ferie og gammel ferie. Gammel ferie skal afvikles inden 31/12, hvorefter man kan aftale individuelt, om der er uafholdt ferie, der kan flyttes videre ind i det nye ferieår. Automatikken hos SmartTID sørger for at skille ferien ud i hhv ny ferie og gammel ferie - og gammel ferie afvikles først. Når 1/1 nås, vil det tilbageværende ferie ikke blive videreført (men kan blive det via korrektionskladden) og kan ikke bruges.

For at dette kan fungere, skal der opsættes to tællere, der kan håndtere hhv. ny ferie og gammel ferie - og disse skal linkes til hinanden. Som i dette eksempel, hvor tælleren FERIE har en overordnet tæller, der hedder GLFERIE.

Image Placeholder

Opsætningen af tælleren FERIE (altså det nye eller aktuelle ferieår) rummer naturligvis arbejdstyperne FERIE (1) og FERIEOP (2), som vist nedenfor. Sæt markeringen "Tæl registreringer" ud for arbejdstypen FERIE. Endvidere er der i forbindelse med evt. overførsel af ferie mellem to ferieår behov for arbejdstyperne FERIEOVER (Overført ferie) (3) og FERIEMISTET (Mistet ferie) (4). Læs mere om disse og om overførsel af ferie her.

For hver arbejdstype på tælleren FERIE er en 'datoformel', der markerer, fra hvornår og til hvornår, tælleren skal regne.

  • For arbejdstypen FERIE (altså afviklingen af opsparet ferie) gælder dette:  Ferie kan afvikles over en 16 måneders periode, og derfor benyttes formlen 'CVY', der betyder 'Current Vacation Year' sammen med formlen 16M for den fulde periode, dog fratrukket en enkelt dag, for at lande på 31/12 året efter.
  • Men opsparing af ferie - altså arbejdstypen FERIEOP - kan kun ske i en 12 måneders periode, så derfor er formlen ikke helt den samme, idet der benyttes formelelementet '12M' i stedet.
  • FERIEOVER og FERIEMISTET skal have samme datoformler som FERIEOP.
Bemærk, at SmartTID oplyser om de aktuelle datoer, så man kan se, hvad det er formlerne afspejler. Dette screenshot er taget i efteråret 2023, hvor formlen CVY (current vacation year) giver 01-09-2023.

Image Placeholder

Opsætningen af tælleren for GLFERIE (altså det gamle, tidligere ferieår) har de samme arbejdstyper som tælleren for FERIE, men formlerne er anderledes.

  • Der er ingen startformler. Systemet tager alle ferieår fra ordningens start den 1. september 2020 med i betragtning, idet der fra tidligere år kan være gammel, ikke-afholdt ferie, der ikke er taget stilling til.
  • Slutformlerne afspejler, at der kun kigges frem til nærmeste årsskifte, og at optjeningen af ferie er stoppet den 31/8. Dette screenshot er taget i efteråret 2023, hvor formlen CVY-1D giver 31-08-2023.
Image Placeholder


16-12-2022 - AN
13-10-2023 - CB
20-10-2023 - JHJ

Gældende fra
Database 6.19.90
Portal 0.10.3