Hvad er en pause? Vi støder tit på spørgsmålet, fordi det
hurtigt bliver abstrakt, når man skal forstå forskellen mellem betalt eller
ikke-betalt pause.
En pause er et ophold i arbejdet – altså et tidsrum, hvor
man ikke arbejder. Og hvis pausen skal betales af medarbejderen selv, så
skubbes sluttiden til et senere tidspunkt, hvis man skal have opfyldt
ambitionen om fx at arbejde 7,4 timer om dagen.
Vi kan sammenligne med at en arbejdsdag er som et cykelløb
på 100 km. Start er ved km 0, mål er ved km 100. Hvis cykelrytteren holder
pause ved km 40, så kommer mål jo ikke tættere på, mens han eller hun står stille.
Der er stadig 60 km til mål. Altså er pausen et ophold, hvor der ikke arbejdes,
og jo længere pausen er, des længere tid går der før man er i mål.
Men hvis nu det er betalt pause – så er det anderledes. Hvis
cykelrytteren holder betalt pause ved km 40, så trædes der godt nok ikke i
pedalerne – der arbejdes ikke – men cykelrytteren holder fast i holdbilen og
holder frihjul, og triller således af sted tættere på mål, selvom han eller hun
ikke laver noget. Pausen er en del af arbejdstiden (transporttiden), så selvom
man ikke laver noget, så går arbejdstiden stadig. Man er betalt for ikke at
lave noget.
Man kan faktisk kombinere de to ting, så man både har ikke-betalte
og betalte pauser på samme dag eller at medarbejderne kan forlænge pauser efter
behov. I det sidste tilfælde kan en særlig procedure (SP_BreakEnd) skille egen-betalt og
arbejdsgiver-betalt pause ad. Det kan jeres konsulent hjælpe med at sætte op.