Fra og med version 6.18.60 har SmartTID mulighed for at
beregne gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i forbindelse med håndteringen af
arbejdsdirektivet vedr. loftet på max 48 timers ugentlig arbejdstid over de
seneste 4/6 måneder.
SmartTID kan på nuværende tidspunkt beregne og vise den gennemsnitlige
arbejdstid og hensigten er at udvide funktionaliteten med alarmredskaber,
inkludering af forventet arbejdstid og anden funktionalitet.
Følgende 2 opsætningspunkter skal være afklarede, før beregningen kan foretages:
- Definition af referenceperiode
- Udvælgelse af arbejdstyper til beregning
Definitionen af referenceperioden finder sted i menupunktet
’IT opsætning’, under fanen: ’Arbejdsdirektiv’.
Her angives de antal måneder, beregningen skal foretages over.
I udgangspunktet bør dette være 4 måneder, men kan justeres til 6 måneder efter særlig aftale.
På denne side skal du derfor notere, om beregningen foregår over 4 eller 6
måneder.

Efterfølgende skal SmartTID have defineret, hvilke arbejdstyper
der skal inkluderes i beregningen.
Ved selve beregningen, vil SmartTID summere de valgte arbejdstyper og udregne
det ugentlige gennemsnit af disse, fordelt på hele uger i referenceperioden.
Konkret følger beregningen følgende formel:
Summeret arbejdstid med udvalgte arbejdstyper / Antallet af uger i
referenceperioden (6 måneder = 26 uger og 4 måneder = 18 uger) = Gennemsnitlig
ugentlig arbejdstid.
Definitionen af de relevante arbejdstyper gøres via menuen ’Arbejdstid’ og
undermenuen ’Arbejdstype’.
Efterfølgende skal arbejdstyperne findes og åbnes.
På fanepunktet: ’Andet’, skal feltet ’Arbejdsdirektiv’ være sat til ’Ja’.

Når de relevante arbejdstyper er udvalgt, kan systemet nu beregne den
gennemsnitlige arbejdstid.
Resultatet ses via menuen ’Daglige opgaver’ og underpunktet
’Medarbejder’.
Her findes en ny kolonne ved navn: ’Gns. Antal timer pr. uge’
Her findes en ny kolonne ved navn: ’Gns. Antal timer pr. uge’

I denne kolonne vil det beregnede antal timer nu blive vist.
Beregningen vil i dette tilfælde blive foretaget, hver gang en medarbejder
vises i medarbejdermenuen.
Ved begge beregninger vil arbejdstid fra selve kladden blive
inkluderet.
Det vil sige at kladdelinjerne ikke skal bogføres, før SmartTID kan beregne den
gennemsnitlige arbejdstid.
Referenceperiodens uger defineres som værende med start mandag og slut søndag.
Slutningen af perioden defineres som søndag i senest afsluttede uge og starten vil
være mandag i ugen 18 eller 26 uger tidligere for hhv. 4 og 6 måneders
referenceperiode.
Har du yderlige spørgsmål til beregningen eller ønsker
du hjælp til opsætningen, så kontakt din SmartTID konsulent. De står klar til
at assistere med de spørgsmål du måtte have.
Rev 02, 10/05/2022, Jens Severin