Tilskrivningsopsætning bruges til at håndtere
tilskrivning af f.eks. ferie og feriefri til
den enkelte
medarbejder og med hvilken faktor. Den kan
også bruges til eksempelvis at tilskrive timer
til en timebank på månedsbasis.
Læs om tilskrivningen af de manglende 0,04 feriedage her.
Det står en frit for, hvor mange
tilskrivninger man sætter op og i hvilke
intervaller og med hvilke faktorer.
Tilskrivningsopsætning kan erstatte eller
supplere Ferieopsætningen.
Der kan knyttes en eller flere
tilskrivninger til den enkelte medarbejder
under Rediger medarbejder, fanen
Tilskrivning: Medarbejder.
OBS: Hvis en given
tilskrivning ikke er knyttet til en given
medarbejder, vil der ikke blive foretaget
tilskrivninger. Der skal således være tre
kriterier opfyldt for at automatisk
tilskrivning fungerer:
- Tilskrivning skal være sat op (menuen
Generel opsætning ->
Tilskrivningsopsætning).
- SQL-jobbet 'Autotilskrivning' skal være
aktiveret (menuen IT opsætning -> SQL
Jobs).
- Tilskrivning skal være tilknyttet på hver
enkelt medarbejder, der skal have
tilskrivning (menuen Medarbejder ->
Tilskrivning).
Ad 1):
Tilskrivningsopsætning
- Navngiv tilskrivningen.
- Læg her faktoren ind - hvilket for denne
specifikke tilskrivning vil være 2,08
ultimo hver måned.
- 'Faktor pr. dag' benyttes, hvis
tilskrivning ikke dækker en hel
ansættelses periode.
- Datoformlen her er +1D+CM. Dette vil sætte
næste kørselsdato til 30-06-2023 baseret
på sidste kørselsdato. (Bemærk: der behøver ikke at være '+' foran formlen.)
- Angiv om tilskrivningen skal medtages i
tæller beregning frem i tiden.
- Regulering af ferie og andre fraværstyper
er altid arbejdstyperne '...OP' - i dette
tilfælde FERIEOP.
- Definér, hvornår der skal køres næste
gang. Dette gøres med dato i 'Sidste
kørsel'. Dato for næste kørsel beregnes ud
fra denne dato i kombination med dato
formel. Sættes datoen tilbage i tid, vil
systemet opdatere
tilskrivningen frem til dagsdato. Feltet
skal udfyldes, ellers vil
tilskrivningen ikke kunne begynde.
Hvis datoen ikke er udfyldt betragtes
tilskrivningen som inaktiv og har
ingen effekt.
- Hvis man ønsker, at tilskrivning først
skal ske efter en given
ansættelsesperiode, så angives en
datoformel for dette. Angives som dage,
uger eller måneder (ikke år).
Eksempler:
- 14D = 14 dage
- 4W = 4 uger
- 12M = 12 måneder
- Faktor pr. time kan benyttes til 2
metoder. Hvis en af disse ønskes benyttet må der ikke være udfyldt noget i felterne Faktor og Faktor pr. dag:
- Hvis Gange faktor = Ja, så tilskrives
ud fra antal timer i henhold til det samlede timetal i arbejdskalender for
tilskrivningsperioden x Faktor pr.
time.
Tilskrivningen vil være et gennemsnit af timerne opnået i perioden, hvorfor antallet vil variere efter antallet af uger i perioden. - Hvis Gange faktor = Nej, så tilskrives
ud fra oplysningen i feltet 'Timer pr. uge' på medarbejderkortet ('Medarbejder' -> 'Indstillinger' -> 'Timer pr. uge') delt med oplysningen i feltet 'Faktor pr. time' i tilskrivningsopsætningen (7).
Tilskrivningen vil være det samme antal timer hver periode - der tages dermed ikke hensyn til, at nogle måneder er længere end andre.
Tilskrivning | Den unikke
kode SmartTID
bruger til at
holde data ud fra
hinanden |
Beskrivelse | Mulighed
for
fritekstbeskrivelse
af hvad
tilskrivningen
indebærer. |
Faktor | Det antal dage/timer
der skal
tilskrives. Se også dette
hjælpedokument: |
Faktor pr. dag | Det antal dage/timer
der skal
tilskrives pr. dag, hvis en
medarbejder kun har været
ansat en del af
tilskrivningsperioden. Hvis
faktor pr. dag ikke udfyldes,
så tilskrives med den samlede
faktor. |
Datoformel | Datoformel for hvornår næste
kørsel er beregnet fra sidste
kørsel eller dags dato, hvis
sidste
kørsel endnu ikke er angivet. Se
dette hjælpedokument for hvordan
datoformel kan opbygges Datoformel. |
Medtag i tæller beregning frem i
tiden | Angiver hvorvidt denne
tilskrivning skal medtages i
beregning af tæller totaler frem i
tiden. |
Arbejdstype | Den arbejdstype der skal
tilskrives på. |
Sidste kørsel | Dato og tidspunkt
hvornår den
sidst er kørt. Hvis den ikke
er udfyldt betragtes
opsætningen som inaktiv og har
dermed ingen effekt. Næste kørselsdato
beregnes og styres ud fra
denne dato i kombination med
dato
formel. |
Minimumsanciennitet
datoformel | Datoformel for, hvor længe man skal have
været ansat for at tilskrivningen
træder i kraft. Der kan benyttes
D, W eller M, f.eks. 12M for 12
måneder. |
Faktor pr. time og Gange faktor | Disse 2 felter benyttes i kombination til f.eks. FERIEFRIOP. Hvis disse ønskes benyttet må der ikke være udfyldt noget i felterne Faktor og Faktor pr. dag. |
Eksempel på opsætning med 3 gange
tilskrivning:
Ad 2):
SQL job
Der ligger et SQL job, der som
udgangspunkt ikke er
aktiveret. SQL jobbet håndterer
tilskrivningen, og hvis det aktiveres
køres det dagligt i
tidsrummet kl. 23:00 - 23:55. Det er
stadig Tilskrivningsopsætningen, der
styrer om den daglige kørsel skal
tilskrive og på hvilke datoer.
- Gå til menupunktet 'IT Opsætning'
- Vælg 'SQL Jobs'
- Vælg 'AUTOTILSKRIVNING'
- Marker denne som 'Aktiv' for at få den til
at køre automatisk
- Feltet 'Næste kørsel' viser hvornår
systemet kører dette SQL job igen. Hvis
man tilbagedaterer denne kørsel til fx
sidste uge eller sidste måned, vil
systemet 'rette denne fejl' ved at lade
jobbet køre inden for de næste 5-10
minutter. Man kan således trigge, at
jobbet køres akut.
Ad 3):
Tilskrivning på medarbejderen
Endelig skal tilskrivningen sættes
op på den enkelte medarbejder, ligesom der på
den enkelte medarbejder skal sættes
'almindelig' ferietilskrivning op. Her vælges
den eller de tilskrivninger, der er oprettet i
tilskrivningsopsætningen.
- Gå til menupunktet 'Daglige opgaver'
- Vælg 'Medarbejder' og rediger den enkelte
medarbejder.
- Vælg fanen 'Tilskrivning'
- Opret eller rediger de nødvendige
tilskrivninger. Der kan angives start-
slutdato, hvis en tilskrivning f.eks. kun
skal gælde i en given periode.
- Det er muligt at tilknytte tilskrivninger til flere medarbejdere på én gang via denne kørsel.
Gælder fra version:
Portal 0.9.26
Database 6.19.10