Det sker fra tid til anden, at sproget i vores portalløsning pludselig skifter helt eller delvist til engelsk. Det vil sige at menuoverskrifter og knapper er på engelsk, selvom man er vant til at se tekster på dansk og selvom man ikke har gjort noget for, at det pludselig skulle være et andet sprog.
Forklaringen ligger i, at vores webportal er kodet på engelsk. Og da vi hele tiden arbejder med SmartTID og både udvikler og tilpasser vores løsning til de nye muligheder der opstår, til nye krav (fx lovgivningsmæssigt/overenskomstmæssigt) eller til konkrete kundeløsninger - så kan der ske det, at synkroniseringen af sproget lige 'blinker' engang. Helt konkret skyldes det altså arbejde med oversættelser i portalen på de eksisterende elementer eller nye elementer, der først skal slå igennem på engelsk og derefter på dansk og andre sprog.
Dette kan give små udfald, som dog kun er forbigående. Ofte vil de forsvinde, hvis man genopfrisker siden eller få minutter derefter.
Vi er klar over, at det kan være generende - og det beklager vi - men der er altså ikke noget galt med SmartTID, og 'maskinen' kører som den plejer. Det er udelukkende et udtryk for, at der hele tiden arbejdes med produktet.